onsdag den 19. februar 2014

Perfect Holographic

Så kom solen endeligt i mandags! Bare ikke lige så meget som jeg troede den ville..

Sol = holo! Det kan bare ikke modsiges. Jeg elsker holo-lakker og bliver altid så fascineret, at jeg ikke kan foretage mig andet end at stå og bevæge mine fingre, for at fange den helt rigtige regnbue.
Da solen endeligt kiggede frem i mandags, skyndte jeg mig at skifte lak til denne Perfect holographic - H5 som jeg købte i efteråret (virkeligt dumt at købe holoer i efteråret!) på en bulgarsk side for under rørende 9 danske kroner. Flasken er kun på 6,5 ml, men med mine korte negle holder den alligevel et godt stykke tid. Jeg hapsede ikke mindre end 6 fra denne kollektion. Normalt holder jeg mig til 1 eller 2 lakker fra samme kollektion, men lige med holo - og i sær til den pris! - ville det være fjollet ikke at snuppe hele bunken.
Det eneste er er med de her lakker er, at de skal rystes grundigt. Som i virkeligt grundigt. Der er endda påsat et lille skilt på som fortæller hvor grundigt de skal rystes. Men ikke engang det er nok: man har næsten krampe i armen før holoen er ordentligt fordelt. Holdbarheden ved lakken er heller ikke noget at råbe hurra for, men det virker som om, at holoer generelt er en one-night-wear ting. I må lige korrigere hvis jeg tager fejl, er meget interesseret, hvis nogen kender til holo-lakker som kan holde i længere tid. Ordentlige holoer! Ikke de der fesne nogen som mere ligner chrome.

Vigtigt at vide om holo-lakker er, at topcoat minimere effekten i varierende grad. Jeg læste et tip om, at man efter topcoat kunne ligge et enkelt lag ovenpå. Det er første gang jeg prøver det, og det er helt sikkert et anbefalelsesværdigt tip.

Perfect holographic lakkerne er ved at udgå, så vidt jeg har hørt. Der er enkelte tilbage fra kollektionen, hvor jeg har købt dem hos Beauty Cosmetics.

Solen var desværre næsten smuttet, da jeg havde påført lakken, men jeg nåede et par enkelte billeder.
Er den holo-effekt ikke bare til at dø for?









Ingen kommentarer:

Send en kommentar